Her kan I finde information om vores Frokostordning, læse Fødevarestyrelsen Kontrolrapport mm.
De bornholmske daginstitutioner med frokostmåltid arbejder målrettet med at inddrage økologiske råvarer i den daglige tilberedning og er rigtig langt i forhold til beslutningen.
Via Øko-Danmarkskortet [1] vises det hvilket ”spisemærke” den enkelte institution har opnået.
Natur og Skovbørnehuset har Økologi mærket SØLV (60-90% økologi)
Bornholms Regionskommune har fokus på at mad, så vidt det er muligt, laves fra bunden – og gerne med så mange lokale råvarer, som er tilgængelige.
Det er grøntsagerne, og helst de grove, der sammen med bønner, korn, gryn og linser skal spille hovedrollen i den mad, der serveres.
Basis for frokostmåltidet
Der afstemmes omkring fravalg til frokostmåltidet hvert andet år. Læs mere om retningslinjer for afstemningen i Mad- og måltider i Dagtilbud 2025-2026 (som du finder under fanen: Vejledning og politikker mm).
I de enkelte børnehuse, hvor tilbuddet om et sundt frokostmåltid ikke er fravalgt af forældrene, samarbejdes der med dagtilbudsledelsen om frokostmåltidet.
Der ansættes en medarbejder i køkkenet, som står for indkøb, tilberedning og anretning af frokostmåltidet, samt efterfølgende oprydning og rengøring. Det er en forudsætning, at den enkelte køkkenmedarbejder, har viden omkring kost og ernæring i forhold til målgruppen.
Frokostmåltidet styres af eget budget og ikke af institutionens driftsbudget.
Frokostmåltidet tilberedes ud fra principperne i Mad- og måltider i Dagtilbud 2025-2026.
Personalet i Natur og Skovbørnehuset har på en pædagogisk lørdag arbejdet målrettet på at udarbejde en Måltidspædagogik
Vi havde følgende 3 fokuspunkter:
1) En fælles vision for frokostmåltidet
2) Frokostmåltidet som et læringsmiljø (med udgangspunkt i den pædagogiske læreplan)
3) En fælles Måltidspædagogik
[1] https://www.oekologisk-spisemaerke.dk/generelt/danmarkskort
Link til Fødevarestyrelsens rapporter : Resultater (findsmiley.dk)